Hvordan er BigBoys startet?

“Efter at blive ramt af en arbejdsskade besluttede jeg at starte en webshop. Jeg fandt hurtigt ud af at mine kunder efterspurgte en fysisk butik. Så fik jeg muligheden for at åbne en butik, med gode parkeringsmuligheder og i nogle hyggelige lokaler.

 

Til trods for mange bump på vejen gennem min opstart har jeg alligevel formået at komme i mål. Jeg er gået fra 0 kunder i november måned 2020 til omkring 900 glade kunder på skrivende stund. Jeg har kunder i alle aldre både helt ned fra 15 år og op til 87. Ham på 87 får hjemmebesøg hvor jeg kører ud med tøjet, fordi jeg gerne vil gå den ekstra kilometer for kunden. Så skulle du sidde i samme situation, så tag endelig fat i mig.

 

Jeg nyder at være i butikken, fordi jeg elsker at arbejde med mennesker og møde forskellige karakterer. I butikken mødes man altid med et smil og åbne arme.

Derfor er det vigtigt for mig at nå kunder handler på nettet at de får samme service som hvis de havde været i butikken. Derfor skriver og vedlægger jeg en personlig hilsen til alle kunder samt en lille overraskelse.” – Indehaver, Lotte

Hvem står bag BigBoys?

MØD LOTTE! Hun bor i Horsens og er en stolt mor, mormor og forretningsejer. Hos BigBoys er hun indehaver, direktør, butiks- og regnskabschef. Hun er et ‘en-mands orkester’ af en anden dimension.

 

Som du sikkert også har fået indtryk af, så er Lotte hands-on på alt. Hun gør det hele: bestyrer og betjener kunder og  butikken. Hun tager selv produktbilleder, pakker ordene og sikre at alle kunder får en lille overraskelse med i deres ordre.

Lotte lever for at skabe den gode kundeoplevelse!

Butikken

 

Lotte driver også en fysisk butik i Horsens, på  Åboulevarden 86A, hvor mange glade kunder kommer forbi.

 

Lotte har åbnet butikken fordi at der skal være plads til at kunne prøve tøjet, da nogen er usikre på hvilke størrelser de bruger.

 

Åbningstider:

 
  • Tirs-Fre : 10:00-17:30
  • Lørdag   : 10 -14:00
  • Søn-Man: Lukket

Hvorfor 5-stjernet service, Lotte?

 

“Fordi jeg altid går en ekstra mil for kunden. Jeg sætter elastik i mine kunders bukser hvis de ønsker det, jeg kører ud med varerne hvis kunden ikke selv kan komme. Jeg er villig til at gøre det ekstra for at gøre mine kunder tilfredse, og det er nok derfor jeg har over 900 glade kunder efter bare 1 år. – Lotte

 

Kunder siger tit, at også selvom de handler på nettet, så føler de at de kender Lotte. Måske har i set hende rende rundt på en video eller selv været i butikken på Åboulevarden 86 og snakket med hende. Lotte er virkelig en passioneret ildsjæl med flair for mode, tøj og ikke mindst kundetilfredshed!